helbredskrav
helbredskrav
Ansøg herHelbredskrav til uddannelsen til fængselsbetjent
Du skal have et godt helbred for at blive optaget på uddannelsen til fængselsbetjent i kriminalforsorgen. Dette skyldes både, at jobbet kræver et godt fysisk og psykisk helbred, og at det er et krav i forbindelse med ansættelse som tjenestemand. Alle sygdomme, skader og symptomer på sygdomme, nuværende og tidligere, kan potentielt have betydning for, om du kan optages.
Derfor har vi brug for, at du i ansøgningsskemaet oplyser, hvis du har eller har haft fysiske eller psykiske sygdomme, som kan eller vil kunne komme til at påvirke din evne til at varetage jobbet og jobbets funktioner. Jf. tjenestemandslovens § 4.
På baggrund af dine oplysninger foretager rekrutteringsenheden, i samarbejde med en lægefaglig specialist, en konkret individuel vurdering af, om sygdommen står i vejen for optagelse på en af vores uddannelser.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt en lidelse el. sygdom har betydning for din evne til at bestride jobbet som fængselsbetjent, bedes du anføre den i ansøgningsskemaet, hvorefter du vil blive kontaktet af en rekrutteringskonsulent.
Kriminalforsorgens indhenter og behandler oplysninger i medfør af bekendtgørelse af lov om tjenestemænd § 4.