Ansøgning og optagelse
Ansøgning og optagelse
Ansøgning og optagelse
For at blive optaget på uddannelsen til fængsels- eller transportbetjent, skal du leve op til både personlige, uddannelsesmæssige og fysiske krav. Sæt dig grundigt ind i kravene, så du er sikker på at leve op til dem, før du søger.
Optagelseskrav på vores betjentuddannelser
Personlige krav
For at komme i betragtning skal du:
- være fyldt 21 år ved uddannelsens start (Gælder kun uddannelsen til fængselsbetjent)
- have haft kørekort som udgangspunkt i minimum 3 år (Gælder kun uddannelsen til transportbetjent)
- som udgangspunkt være ustraffet.
- have indfødsret i et EU-land, Norge, Island eller Liechtenstein
- have et godt fysisk og psykisk helbred. Fysisk test indgår i rekrutteringen
- Du skal fremvise et gyldigt 12-timers førstehjælpsbevis, som er maksimalt 3 år gammelt, inden for de første 3 måneder af uddannelsen.
Uddannelseskrav
Du skal derudover have de rette studiekompetencer og/eller relevant erhvervserfaring, som kan være opnået ved:
- Gennemført erhvervsuddannelse (EUX, EUD, HG) eller lignende uddannelse eller
- Gymnasial uddannelse (HTX, HHX, STX) eller
- Du har taget dansk niveau C, samfundsfag niveau C, engelsk niveau C samt et valgfag på niveau C og haft mindst 3 års erhvervserfaring eller
- Relevant erhvervserfaring (Kontakt os for en konkret vurdering)