Kriminalforsorgen har udgivet en podcast med det formål at åbne op for, hvad det egentlig vil sige at være fængselsbetjent og arbejde med landets indsatte.
Undervejs i podcastets tre episoder vil du møde Thomas, Cathrine og Lasse der alle er fængselsbetjente, men har vidt forskellige hverdage og arbejder i yderst forskellige afdelinger rundt om i landet. Hver episode omhandler deres egne autentiske historier fra den verden der udspiller sig i henholdsvis et lukket og åbent fængsel samt livet i en arrest.
Så læn dig tilbage, fyld kaffekanden op og kom med ind bag murerne, hvor du vil få et spændende og unikt indblik i en uforudseelig hverdag som fængselsbetjent.
Er du interesseret i at blive fængselsbetjent?
Hvis du kunne tænke dig at arbejde i en spændende verden indenfor murerne og bidrage til et liv uden kriminalitet så søg ind på fængselsbetjentuddannelsen.