Se dagens program her
Sdr. Omme Fængsel inviterer til Åbent Hus
Sdr. Omme Fængsel inviterer til Åbent Hus
I anledning af at Sdr. Omme Fængsel udvides, og i 2025 bliver Danmarks største, inviterer vi dig til Åbent hus
Adresse:
Lørdag den 21. september kl. 9.00-16.00 i Sdr. Omme Fængsel:
Holdgårdsvej 142,
7260 Sønder Omme
Tilmeld dig ved at sende dit fulde navn på mail til: aabenthus-sdr.omme@krfo.dk
Dagens program:
- Vær blandt de første til at udforske dele af det nye lukkede fængsel
Kl. 9:30, 10:30, 13:30 og 14:30 viser enhedsleder Jørgen rundt i det nye lukkede fængsel, der er under opførelse. Bliv klogere på forskellen mellem åbent og lukket fængsel, og hør hvad der kendetegner fremtidens fængsel.
Få en snak med uddannelses- og rekrutteringskonsulenter om jobbet, uddannelsen og hvad det kræver at blive fængselsbetjent. - Kan du finde den gemte mobiltelefon og andre skjulte genstande? Test dig selv i fængselscellen.
- Træn konflikthåndtering med fængselsbetjente, hvor du kan være figurant eller fængselsbetjent.
- Oplev kriminalforsorgens hunde og hundefører i aktion, når de leder efter eksempelvis hash på udvalgte personer.
Glæd dig også til mange spændende oplæg om bl.a. det kriminalpræventive samarbejde, SSP, og hør personlige historier fra uniformeret og civilt fængselspersonale, der fortæller om deres arbejde og hverdagen i fængslet:
Du kan bl.a. høre
- Fængselsbetjenteleven Benjamin fortælle om, hvilke tanker han gjorde sig, da han skulle starte på uddannelsen, og hvordan det er at være elev i fængslet.
- Værkmester Birgitte fortælle om at skulle beskæftige de indsatte i hverdagen.
- Misbrugsbehandler Anne, der fortæller om, hvilke muligheder de indsatte har for at komme i behandling for sit alkohol- eller stofmisbrug under afsoningen.
- Socialrådgiver Jeanette fortæller om, hvordan en hverdag som socialrådgiver ser ud i et fængsel, hvor klienterne er indsatte.
- Praktikvejlederne, Anna og Klaus, der kaster lys over de mange muligheder der er for at udvikle sig og gøre karriere i kriminalforsorgen.
- Skolelærer Trine fortæller om jobbet som skolelærer og civilansat i fængslet og gør os klogere på de indsattes muligheder for at uddanne sig, mens de afsoner deres dom.
Arrangementet er gratis og for alle – og særligt for dig, der er nysgerrig på arbejdet som civil og uniformeret medarbejder i fængslet og på hverdagen for ansatte og indsatte.
Tilmeld dig ved at sende dit fulde navn på mail til: aabenthus-sdr.omme@krfo.dk