Genansættelse
Genansættelse
Genansættelse på fuld tid eller som timeansat
Har du tidligere arbejdet som fængselsbetjent eller værkmester i Danmarks Fængsler og ønsker genansættelse, kan det ske på to måder:
- Du genansættes som timeansat
- Du genansættes som tjenestemand på fuld tid
Processen for at søge genansættelse som tjenestemand på fuld tid eller som timeansat er ikke den samme. Herunder kan du se de to forløb.
For genansættelse som timeansat
Du ansættes ikke som tjenestemand, men som timeansat. Det betyder, at du kan tage det antal vagter, der passer dig, dog op til 25 timer om ugen gennemsnitligt. Dit ansættelsesforhold i Danmarks Fængsler er bibeskæftigelse, så du kan have et andet arbejde ved siden af.
Du bliver aflønnet med en timeløn, der afhænger af din tidligere anciennitet* som fængselsbetjent eller værkmester.
Timelønssatserne er (pr. 1. november 2025):
- Anciennitet på 0-4 år som uddannet: 193,61 i timen.
- Anciennitet på 5-9 år som uddannet: 206,11 i timen
- Anciennitet på 10 år eller mere som uddannet: 218,60 kr. i timen.
Udover timelønnen kan der aftales lokale varige og midlertidige tillæg eller engangsvederlag.
Danmarks Fængsler indbetaler pensionsbidrag af din basisløn og af eventuelle varige og midlertidige tillæg.
Som timeansat kan også du tage ekstravagter med procenttillæg jf. vejledende bestemmelser.
Se processen nedenfor.
For genansættelse på fuld tid
Du kan læse mere om ansættelsesvilkår for fængselsbetjente her.
Se processen for genansættelse på fuld tiden nedenfor.